Pro-Pipe Norway AS tilbyder vores kunder i fjernvarme- og offshore-sektoren professionel koordinering inden for svejse-teknisk know-how og kvalitetsstyring af svejsearbejder iht. EN 729.

Vores medarbejdere er uddannet og kvalificeret inden for følgende områder:

Svejsemetoder Og Udstyr

  • Valg af teknisk bedst egnet svejsemetode med hensyn til kvalitet, økonomi og materiale.
  • Valg af mest hensigtsmæssige måde til fremstilling af svejsefuger ud fra tegninger og specifikationer.
  • At kunne igangsætte reparationsarbejde på basis af kontrolrapporter.
  • At kunne udarbejde en skriftlig rapport der dokumenterer, at svejsearbejdet er udført i henhold til produktionsspecifikationerne.

Materialer Og Deres Svejsbarhed

  • Vurdering af materialecertifikaters validitet udfra krav i DS/ISO, DIN og kommende EN (Euronorm).
  • Vurdering og modtagelse af stål ud fra certifikatets oplysninger om fremstillingsproces, kemisk analyse, mekaniske egenskaber og varmebehandling.
  • Vurdering af varmetilførslens betydning for de mekaniske egenskaber i HAZ (Heat Affected Zone) og fastsættelse af nye svejse data ud fra beregninger ad varmetilførsel.
  • Træffe forholdsregler mod metallurgiske fejl – så som udrivningsbrud, varme- og hydrogenrevner.

Konstruktion, Fabrikation Og Kvalitetskontrol

  • Kunne forstå og vurdere krympninger og deformationer.
  • Beregning af svejsespændinger og deformationer.
  • Kunne tage forholdsregler mod deformationer – herunder svejsefixturer, svejserækkefølge, fri krympning m.m.
  • Kunne medvirke til at øge kvaliteten gennem kendskabet til kvalitetsstyring.
  • Kunne bedømme svejsefejl.
  • Kunne foreslå ændringer i produktionen og på konstruktionerne, således at de bliver svejsevenlige.

Beregning, Geometri Forbindelse Med Svejseteknik

  • Geometriske definitioner og figurer.
  • Plangeometriske beregninger.
  • Regneregler for trigonometriske beregninger.
  • Kunne udføre blandede beregninger i forbindelse med svejsetekniske opgaver.
  • Kunne udføre beregninger af strøm, spænding, modstand, elektriske komponenter, induktion, magnetisme, mekanisk fysik etc.

pic

Certifikat fra International Institute of Welding.